På vores vej fra Christchurch til Dunedin ville vi passere den gård hvor en tidligere medhjælper på Birgits forældres gård (Mette) havde været på udveksling en gang og vi havde allerede fået deres kontakt info med hjemme fra. Så vi gav dem et ring, da vi havde fået skaffet en bil og de ville gerne have besøg. Og ikke noget tosset sted at besøge, skal så siges. De havde, siden Mette havde været der, fået bygget sig et nyt kæmpe hus med alskens faciliteter og vi blev budt på lammekølle med mynt sauce, lækker is-dessert med bær og marengs, lokal øl og vin og fik så ellers vores egen fløj at opholde os i mht overnatningen.
Dagen efter fik vi en fin tur på deres 600 hektarer farm – Det var en god blanding af produkter, vil jeg som ikke-farmer mene; Opdræt af kødkvæg på åbne marker, frøproduktion af alt fra kløver, gulerødder, diverse korn til produktion af hamp (for oliens skyld). Og det var så også vores første tur ned til Stillehavet, da deres marker stødte op til det over en 3km strækning. Sidst jeg så det, stod jeg på den anden side i Californien.
Vi fandt sørme frem til en transfer car, der skulle bringes fra christchurch til Dunedin; det tilbød vi at gøre, over 2 dage, for den svimlende sum af 40$ plus brændstof. Fantastisk! Det bragte os så i den nye situation at vi pludselig manglede 2 autostole.
En tur til det lokale søndagsmarked gav desværre ikke andet end en mildt solforbrænding og en fin oplevelse. Men; Flinke Andrea i Asburton ringede til et par brugt-sager forhandlere, for at høre om de lå inde med autostole. Og sørme ja! Så, for 95$ fik vi os en stort set spritny FisherPrice autostol til Laust.
Manden på suvlaki biksen, hvor vi købte frokost, fortalte os om Sunday Marked, ved siden af Horse court; vi manglede både autostol og stroller, så der tog vi hen. Rigtig fin oplevelse med de lokale; dog noget varm og solbrændende, og desværre ingen røverkøb. -men masser af god kiwi-imødekommenhed!
Linus gik totalt kold i flyet mellem Sydney og christchurch, altså ved 14-tiden. Han vågnede kort op i Security, og på vejen hjemad, men sov ellers som en TUNG sten om aftenen, helt til 23.54… Jeg tog første shift, til lidt over midnat, herefter tog Jens over.
Om det er jetlag, eller bare rejsekuller… Men, han har nok heller ikke sovet mere end 5 timer sammenlagt på hele rejsen. Så der er vel ikke noget at sige til at han VIRKELIG har noget søvn at indhente.
Laust gik først i brædderne ved 19 tiden. Og vågnede igen (med en enkelt bespisningen pause imellem( ved 5-tiden.
Så… Jeg har lagt min andel til den NZske nation, ved at medbringe det æble som Linus gav mig på Dubai hotellet…:-/ fjollet! -men det bliver helt sikkert en go historie, når vi bliver gamle…;-)
Så er det ved at være afgang fra CPH. Godt nok er flyet allerede 1 time forsinket, men Hans Henrik var i byen og kiggede ud i lufthavnen for at sige farvel. Nice – Vi har ikke set hinanden siden Island turen i oktober.
Første stint er til Dubai og så vidre derfra til Christchurch. Ses den 9.
