Kawhia

Vi lagde ud med at tage en lang morgentur til Kawhia igennem Cambridge og Te Kauri Scenic Reserve. Laust sove alle 2 timer, så derfor kunne det lade sig gøre. Kawhia ligger [mindst] 45km udenfor lands lov og ret, og det så ud til at de lokale heller ikke havde meget andet at lave end at hoppe i havnen, fra bådbroen, lige hvor redningsstigen vældig bekvemt kan bruges til at klatre de 3-4 meter op igen, og hvor tidevandsstrømmen er allervildest. -man ved men er langt ude på landet når de lokale helt rutinemæssigt og uimponeret konkurrerer på ting der er særdeles farlige og som direkte frarådes på de ophængte skilte (Extreme danger, jumping from brigde). It takes one to know one;-)

Udover at få tiden til at gå ved at lave udspringsbomber, var der flere af de lokale der gjorde som vi gjorde; Tog ned til den sorte Ocean Beach og gravede et hul vi kunne sidde i. Det regnede lidt og blæste fortsat en del – Sjældent har jeg taget til stranden for at bade i den slags vejr. Men når man kommer over sandbakkerne (Og de er svære at forcere med en klapvogn, skal lige siges) og kommer ned på stranden og ud til vandet, så kommer det magiske; Der er termisk aktivitet i undergrunden, så man søger lidt rundt efter lidt bobler i overfladen eller mærker blot efter et blødt sted og ikke mindst varmt sted at grave sit hul. Når det er på plads har man sit egen [gratis] Mineral Water Hot Water Pool. Det var en spøjs oplevelse, og det vil fremover retfærdiggøre de $20 som entréen til de kommercielle pools koster 🙂
Tak til Nina fra Finland (Haleys Au-Pair) for det tip.
Overnattede hos Oparau Roadhouse – Gratis men $5 for strøm.
Fik hurtigt bikset tortilla wraps til aftensmad, og faldt i søvn omgivet af måneskin og go udsigt.

20140317-204447.jpg

20140317-204506.jpg

20140317-204525.jpg

20140317-204558.jpg