Interislander, Avalon park og Lower Hutt

Fredag

Kommer fint over med færgen. Ingen morgenmad om bord, trods skrevet på billet (noget med i stykker færger, eller noget), så henter flux vores camping morgenmad. Jeg får mig en lille morfar ombord, og kommer fint over, og i land.
Kører rundt i wellingtons gader med alt for stor mobilhome; søger tilflugt på nw s parkeringsplads, hvor vi kun må holde mens vi handler der, så… Vi handler noget frokost;-)
Herefter ud af byen, mod Lower Hutt.
Legeplads med eukalyptus træ.

Vi vil gerne blive i wellington området et par dage, men udbudet at Camp steder er ikke imponerende. Så vha airbnb finder vi frem til Penelope og Richard i Lower Hutt, lige på den anden side af bugten, og med tog forbindelse til wellington, så vi slipper for at køre rundt med mobil home mellem højhusene. Ud over Penelope og Richard, og også Døtrene Ruby og Harriet i huset.
Da deres værelse er udlånt til en bekendt, har vi fået lov til at overnatte 2 nætter foran deres hus, for så at have et værelse med 3 senge de 2 efterfølgende nætter. Passer os perfekt!
Bliver budt velkommen ved at blive inviteret til aftensmad med Richard, kylling, majs, salat. Spændende
samtaler: Richard er nedtrappende professor i geography, der nu bl.a. underviser på summerschool om ecotourism i NZ, aktuelt igang med en ordentlig bunke eksamens rapporter. Han ved noget om ALT. Og kan komme med gode svar på en masse af de ting vi har funderet over på vor vej rundt i NZ. Fantastisk:-)
Richard følger meget med i sport, er selv tidligere rugby spiller, og hans søn er professionel løber og OL deltager. Vi når at se vejr udsigten, at der er en ‘Southern’, det har forårsaget sne i Queenstown, på vej. Bevirker slem regn og vind i Lower Hutt, godt vi ikke skulle ‘krydser’ en dag senere!