Pukaki, Tekapo, The Farmyard Holiday Park i Geraldine

Mandag
Efter en noget mainstream camping-overnatning i Twizel, snubler vi ind på denne lille perle af en overnatningsmulighed: farmyard holiday park i Geraldine.

http://www.thefarmyardholidaypark.co.nz

Helt særegen, én stor legeplads, med alle mulige dyr (tamme påfugle, kaniner, hængebugesvin med multi farvede grislinger, æsler, kænguruer, lama, høns, ænder, en possum, etc) og allemulige fiffigheder og hjemmegjorte lege-redskaber; flyver på tager, betonstøbte racerbåd, ATV og racerbåd, svømmepool, hjemmelavet minigolf, mashmellow pit (aka bålsted), hjemmesvejset ubåd, etc etc. Seføli udekøkken og familiebaderum og selv klemmeholderen ved tørrestativet var hjemmegjort og fiffig. Sågar en fitness circuit, hjemme svejset, og med instruktionstegninger.
Absolut anbefalelsesværdig for småbørnefamilier!!!

Forinden, da vi i hast havde pakket sammen, fordi the kids sov længe, kørte vi fra Twizel, og gjorde mindre stop ved pukaki søen, købte lidt salmon i butikken, hoppede på de store dæmningssten, lod Laust blive powerdikket af en flok japanske tantre, og især: nød sublim udsigt hen over søen til Mount cook.
Herefter videre til Lake tekapo, og er kort smut forbi hotsprings. frokost blev indtaget i bilen, med udsigt til ind til flere ladninger japanske turister (nogle sågar i ens påklædning), og en forblæst gang bryllups fotografering. Blæsten og bølgerne var Stillehavet værdigt, og efter at være blevet blæst godt igennem ved søbredden, ved church of the good sheppard og endelig ved collie statuen, tog vi mod til os og kørte afsted med den 6m lange og 3,2m høje vindfanger af et mobilhome. Heldigvis var vi hurtigt væk fra den forblæste sø, og godt på vej mod Geraldine. Enkelt stop ved en fersken/abrikos-sælger (MUMS! altså til frugterne), ved Denmark Street (!), inden vi efter en mindre ufrivillig sightseeing fandt frem til nattens opholdssted.