All posts by Jens Hilligsøe

Far og fotograf

Waitomo Caves

Fik ‘flat White’ til morgenmaden, fra den general store, hvor vi camperede. Nice. Herefter afsted til Waitomo.
Turen ned i grotterne er fantastisk; FLOTTE kalkstenshuler og ikke mindst: de selvlysende glowworms! Turen tog ca 3/4 timer, hvor det sidste kvarter var i en båd under glowworn ‘stjernehimlen’; måtte lige ty til at amme i skjul af mørket, for at Laust kunne vare tilfreds og stille, og alle kunne nyde den formidable oplevelse. -det resulterede i at guiden efterfølgende sagde at det da var de mest well behaved kids, han længe havde haft med på tur:-)
Der må ikke fotograferes i grotterne, så derfor ingen billeder derfra. Men det er der til gengæld her:
http://www.waitomo.com/waitomo-glowworm-caves.aspx

Frokost i camperen, inden vi triller om hjørnet igen, hen til selve waitomo ‘by’, hvor Laust får sig en go lur i klapvognen, mens jeg skriver postkort mm, og linus dripler rundt på legepladsen.

Vores Camp for natten: 20140317-183844.jpg

-Et udsigstpunkt, på vejen ud til vandfald og naturlig kalkstensbro, hvor man (forhåbentlig) må campere, når man er selfcontained, som vi (forhåbentlig) er. -Aussierne i Jucy’en turde tilsyneladende alligevel ikke tage chancen, for de forlod pladsen efter mørkets frembrud.
Udsigten til aftensmåltidet er formidable, og det bliver da kun smukkere, da fuldmånen senere står op, på en skyfri himmel.

Kawhia

Vi lagde ud med at tage en lang morgentur til Kawhia igennem Cambridge og Te Kauri Scenic Reserve. Laust sove alle 2 timer, så derfor kunne det lade sig gøre. Kawhia ligger [mindst] 45km udenfor lands lov og ret, og det så ud til at de lokale heller ikke havde meget andet at lave end at hoppe i havnen, fra bådbroen, lige hvor redningsstigen vældig bekvemt kan bruges til at klatre de 3-4 meter op igen, og hvor tidevandsstrømmen er allervildest. -man ved men er langt ude på landet når de lokale helt rutinemæssigt og uimponeret konkurrerer på ting der er særdeles farlige og som direkte frarådes på de ophængte skilte (Extreme danger, jumping from brigde). It takes one to know one;-)

Udover at få tiden til at gå ved at lave udspringsbomber, var der flere af de lokale der gjorde som vi gjorde; Tog ned til den sorte Ocean Beach og gravede et hul vi kunne sidde i. Det regnede lidt og blæste fortsat en del – Sjældent har jeg taget til stranden for at bade i den slags vejr. Men når man kommer over sandbakkerne (Og de er svære at forcere med en klapvogn, skal lige siges) og kommer ned på stranden og ud til vandet, så kommer det magiske; Der er termisk aktivitet i undergrunden, så man søger lidt rundt efter lidt bobler i overfladen eller mærker blot efter et blødt sted og ikke mindst varmt sted at grave sit hul. Når det er på plads har man sit egen [gratis] Mineral Water Hot Water Pool. Det var en spøjs oplevelse, og det vil fremover retfærdiggøre de $20 som entréen til de kommercielle pools koster 🙂
Tak til Nina fra Finland (Haleys Au-Pair) for det tip.
Overnattede hos Oparau Roadhouse – Gratis men $5 for strøm.
Fik hurtigt bikset tortilla wraps til aftensmad, og faldt i søvn omgivet af måneskin og go udsigt.

20140317-204447.jpg

20140317-204506.jpg

20140317-204525.jpg

20140317-204558.jpg

Te Puia

Lørdagen startede med at komme ud af den Top10 camp vi var indlogerede, i inden kl 10. Det lykkedes. Derefter skulle vi over til Carson Motor Co for at få en ny klap til at dække for vandvarmeren (Den bruger gas, så den bliver noget varm, ergo beskyttelse påkrævet). Den var røget af mens vi blev flyttet på lastbil fra Waiketi til Rotorua og de følte sig ansvarlige nok til at erstatte den. Hvad der så sker med den lange ridse/bule hen over døren og resten af bilen frem mod forenden må tiden vise…

Vi ville pga stormen (Cyklonen Lucy) helst være indenfor, så vi kørte mod det der viste sig at være Te Puia (The Geyser). Ifølge guiden havde de 50 af de 900 kendte geysers i verden. Stedet var tidligere kendt som The Mãori Institute og har en del arbejdende værksteder, hvor man kan se Mãori kunsthåndværk blive til. Stedet fungerer også som en skole, så der er sandsynligvis noget mere at se på i hverdagene. Vores guide var tilsyneladende altvidende om Mãori kultur etc, så det var en ret berigende oplevelse.
Efter det ville vi gerne i læ for stormen og ud af Rotorua, så vi kørte mod Hamilton. Endte hos Kea Motel and Holiday Park – Ikke noget fancy sted, for at sige det mildt, men vi fik strøm og stod i læ til 3 af siderne på bilen.

På vejen til Kea camp’en i putaruru, kørte vi gennem det vildeste regnvejr, formentlig en snert lucy… Men umiddelbart inden vi kom til putaruru, var der ophold i regnvejret, og den FLOTTESTE komplette regnbue åbentbarede sig.

20140317-155438.jpg

20140317-155459.jpg

20140317-155511.jpg

20140317-155523.jpg

20140317-155540.jpg

20140317-155552.jpg

20140317-155605.jpg

20140317-155953.jpg

Lånebiler, Otago Museum og spaghetti carbonara

En notits på FB skabte kontakt til en fantastisk NZlænder, der gerne ville låne os nogle af sønnens eftersigende MANGE legetøjsbiler og bøger. Aftalen blev af mødes ved Otago museum, og Linus var spændt som en gammel paraply, lige fra han åbnede øjnene;-)

Biler!
Biler!

20140121-205231.jpg

Laust
Laust var også glad 🙂

Efter at have ‘leget af’ gik turen ind på museet, der viste sig at have en fantastisk ‘Discovery world’, med rigtig mange gode ‘hands-on’ aktiviteter.

20140121-205606.jpg20140121-205625.jpg20140121-205641.jpg20140121-205659.jpg

Dunedin, Otago Museum - Marshmellows getting the air sucked out of them
Dunedin, Otago Museum – Marshmellows getting the air sucked out of them

Laaaang dag, som endte endnu mere lykkeligt med indkøb i New World (som også havde rugbrød!), bussen hjem og Spaghetti Carbonara – Den bedste til dato:
20140121-195841.jpg20140121-195859.jpg
20140121-210045.jpg

20140121-210107.jpg

Moana Pools, Dunedin

I dag var vi forbi Arthur Street School Playground på vejen til Moana Pool. Sidstnævnte er en pænt stor svømmehal med en del ekstra spas; bølger, ‘flod’ med vandstrøm, vandfald og diverse andet vandplaskeri. Dertil 2 stk 4-etagers water slide, med hhv hurtig og langsom vandstrøm.

Så man er pænt udaset når man har været gennem det et par timer. Det var Linus også, så Jens fik lov til at skubbe ham 143 højdemeter hjem i klapvognen. Alletiders træning, må man sige…

Til gengæld virkede Dominos Pizza online ordrebestilling lige efter bogen. Just-Eat kunne godt skele lidt til den måde man bestiller via deres site. Og med levering til tiden – Smukt.

20140120-234242.jpg

Chocolate world

I går gik turen til Dunedin centrum for at besøge Cadbury World, Dunedin, NZ. Det er en fabriks tur, som tager en med guide rundt på fabrikken, det laver chokolade til hele den sydlige hemisfære. DVS de har vist 66 fabrikker rundt om i verden, så mon ikke at nogle af de andre også laver chokolade til dem her nede…
Under alle omstændigheder, så inkluderede turen et chokolade-[vand]fald hvor de lossede 1 tons smeltet chokolade ud foran en indenfor nok 10 sekunder. Verdens eneste efter sigende…

Familien foran chokolade-faldet
Familien foran chokolade-faldet

20140118-215548.jpg

20140118-215625.jpg

Ankommet til Dunedin

I går ankom vi til Dunedin, som er den først store by der opstod på NZ. Der skulle bo omkring 150000 her. Første dag boede vi på et motel – Ikke noget at skrive hjem om. Til gengæld kom vi fra Christchurch til Dunedin for $66, da vi fik en “Transfercar” – Ingen leje, blot betale benzin.

I dag og måneden ud bor vi hos Janette og Brian. Vi fandt deres sted via AirBNB: https://www.airbnb.dk/rooms/1032828. Det ligger på noget der snildt kunne beskrives som det højeste sted her i byen – Der er en OK udsigt til stillehavet her fra vores seng og vi har fået 2 værelser, eget bad og superfin service.

Besøg hos Nevil & Andrea i Ashburton

På vores vej fra Christchurch til Dunedin ville vi passere den gård hvor en tidligere medhjælper på Birgits forældres gård (Mette) havde været på udveksling en gang og vi havde allerede fået deres kontakt info med hjemme fra. Så vi gav dem et ring, da vi havde fået skaffet en bil og de ville gerne have besøg. Og ikke noget tosset sted at besøge, skal så siges. De havde, siden Mette havde været der, fået bygget sig et nyt kæmpe hus med alskens faciliteter og vi blev budt på lammekølle med mynt sauce, lækker is-dessert med bær og marengs, lokal øl og vin og fik så ellers vores egen fløj at opholde os i mht overnatningen.

Dagen efter fik vi en fin tur på deres 600 hektarer farm – Det var en god blanding af produkter, vil jeg som ikke-farmer mene; Opdræt af kødkvæg på åbne marker, frøproduktion af alt fra kløver, gulerødder, diverse korn til produktion af hamp (for oliens skyld). Og det var så også vores første tur ned til Stillehavet, da deres marker stødte op til det over en 3km strækning. Sidst jeg så det, stod jeg på den anden side i Californien.

20140115-001614.jpg

20140115-001629.jpg

20140115-001643.jpg

20140115-001715.jpg

Afgang

Så er det ved at være afgang fra CPH. Godt nok er flyet allerede 1 time forsinket, men Hans Henrik var i byen og kiggede ud i lufthavnen for at sige farvel. Nice – Vi har ikke set hinanden siden Island turen i oktober.

20140107-135400.jpg

Første stint er til Dubai og så vidre derfra til Christchurch. Ses den 9.